Samlivsophør
Overvejer du at gå fra din samlever?
Har I allerede truffet en beslutning om samlivsophævelse? Hvorledes deler ugifte samlevende deres formue?
Jeg kan rådgive om de juridiske konsekvenser.
Ikke delingsformue ved samlivsophør
I tilfælde af samlivsophør eller hvis en af jer dør, er ugifte par ikke underlagt regler om delingsformue. Formuen vil ikke blive ligeligt fordelt, da formuen tilhører den enkelte person, og aktiver den person, der har købt tingene.
Hvis I ikke er gift, arver I ikke hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har fælles børn. Hvis en af jer afgår ved døden, er det afdødes barn/børn, der arver.
Fælles bolig
Går I fra hinanden, men ejer I en fast ejendom sammen, skal alle beslutninger om denne træffes i enighed.
Hvis I ikke kan blive enige om deling af jeres fælles bolig, er det en god ide, at få rådgivning af en familieadvokat. Jeg kan rådgive om dine muligheder og hjælpe med at forhandle en aftale på plads om ejendommen.
Jeg kan rådgive om dine muligheder for at opnå et kompensationskrav, hvis du har betalt et større beløb til den tidligere samlevers aktiver, som for eksempel et indskud i den andens bolig.
Børn og samvær
I har fælles forældremyndighed over fælles barn eller børn, hvis I har underskrevet en fælles omsorgserklæring og ansvarserklæring.
Jeg hjælper jer med:
- Udarbejdelse af samværsaftaler om jeres børn
- Udarbejdelse af aftaler om børnebidrag
I sager om samlivsophør forsøger jeg at opnå løsninger, som fungerer både for forældrene og samtidig tager hensyn til børnenes tarv. Jeg deltager i møder i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og fører sager hos domstolene.
Læs mere om:
Børn & Samvær
Sådan hjælper Vangsted Advokatfirma
Jeg rådgiver om samlivsophævelse og hjælper med at udarbejde aftaler om deling af samejeværdier.
Konfliktmægling
Jeg forsøger at løse din konflikt ved dialog og forhandling for at opnå langvarige løsninger. Jeg har igennem mit arbejde opnået erfaring med forhandling og konfliktløsning, hvilket jeg anvender i sager om samlivsophør.
Læs mere om Vangsted Advokatfirma
Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om din situation, og høre hvorledes jeg kan hjælpe dig, og hvordan du skal forholde dig.